Benedikte Kæir skal udfordre regeringstoppen på social- og arbejdsmarkedspolitikken
Af Knud Vilby, formand for Socialpolitisk Forening, 3. september 2010
Socialpolitisk Forening bruger mange kræfter på fattigdomsåret, og vi gør det heldigvis i et godt samarbejde med mange andre organisationer, og socialministeriet. Men to tredjedele af året er nu gået uden at regeringen har givet klare meldinger. Socialminister Benedikte Kiær erkender til dels problemet, men regeringen snakker teknikaliteter, eller bruger tiden på udenomssnak frem for at handle. Senest så vi i DR’s Pengemagasin onsdag den 1. september, at Benedikte Kiær bebudede handling. Reelt alligevel uden at love noget som helst. Og beskæftigelsesminister Inger Støjberg sagde smilende, at der ikke bliver ændret på de reducerede sociale ydelser, så længe hun er minister.
Det er lidt absurd at diskutere fattigdomsgrænse, når næsten alle tal fortæller om en negativ udvikling som er meget synlig. Flere socialt udsatte, flere familier der tvinges ud af deres lejligheder, flere for hvem håbløsheden bliver permanent. Og flere undersøgelser der bekræfter at afsavn kan føre til isolation for børn og unge.
De store statistiske tal, blandt andet fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, om udviklingen i antallet af langvarigt fattige (se www.stopfattigdom.nu ) er endnu fra de år, hvor vi havde højkonjunktur. Det er blevet værre siden.
Regeringen tillod at fattigdommen udviklede sig og forværredes i de gode år, hvor der var penge både i stat og kommuner. Den øgede endda fattigdommen via en række nedskæringslove. Nu skal problemerne løses, mens alle taler om nedskæringer, og mens det også er meget synligt, at beskæringerne rammer de sociale indsatser, og de særligt udsatte.
Sætter man ikke ind overfor den generelle vækst i fattigdom, vil der komme flere alvorlige sociale sager. Regeringen har gjort det til sin målsætning, at alle skal have lige muligheder. Det har de ikke i dag, og vi bevæger os for øjeblikket væk fra lighedsmålet.
Benedikte Kiærs opgave ligger ud over, hvad der kan klares i et beskåret socialministerium. Hun skal også udfordre den øvrige regering og have sagen langt højere op på hele regeringens dagsorden.
Printvenlig side Til top