Socialpolitisk Forening

Lokalafdelingen på Fyn afholder fyraftensmøde med 
Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet, der holder oplæg om fattigdom.
Onsdag den 15. september kl 16.30 på Den Sociale Højskole, Odense.
Læs mere her

Lokalforeningen i Nordjylland holder åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 7. september kl. 19 i "Huset" i Harrisgade. Læs mere her

Benedikte Kiær skal udfordre regeringstoppen på social- og arbejdsmarkedspolitikken. "Benedikte Kiærs opgave ligger ud over, hvad der kan klares i et beskåret socialministerium. Hun skal også udfordre den øvrige regering og have sagen langt højere op på hele regeringens dagsorden", skriver Knud Vilby formanden for Socialpolitisk Forening, som reaktion på regeringens manglende handling i fattigdomsåret. Læs hele Knud Vilby kommentar her


Social Politik nr. 4, 2010 er udkommet med temaet Fysisk aktivitet og samfund. Med et primært afsæt i konkrete historier viser flere af temanummerets artikler, at fysisk aktivitet spiller en stor rolle for succesraten i det socialpolitiske arbejde. Temaet har artikler af Hans Bonde, Hanne Vibeke Hjort og Tine Gomard, Kirsten Kaya Roessler, Birgitte Rejkjær Krustrup og Thomas Hye-Knudsen.
Peter Abrahamsons klumme om international socialpolitik har blikket på Amerikas Sociale Forum, der blev afhold for 4. gang i august 2010.
Tidsskriftet er udsendt til alle medlemmer og kan købes i Socialpolitisk Forening for 50 kr. + 46 kr. i forsendelsesomkostninger. Bestil her: forlag@socialpolitisk-forening.dk


SAVN er titlen på et hæfte med 3 fortællinger om børn og fattigdom. Hæftet er udgivet af Stop Fattigdom Nu initiativet med støtte fra Socialministeriets fattigdomspulje. Novellerne er skrevet af de to anerkendte børnebogsforfattere Linda Lassen og Vibeke Marx, og er målrettet børn i alderen 10 - 14 år, men større børn og voksne kan sagtens læse med.
Hæftet blev uddelt på Brugernes BaZar i Odense, og vil desuden blive uddelt til 5. og 6. klasser der deltager i arrangementer i anledning af fattigdomsåret, og på fattigdomkonferencer i Fattigdoms Ugen, uge 44. Download et uddrag af novellerne www.stopfattigdom.nu 
Du kan få tilsendt ét eksemplar af SAVN ved at indbetale 40 kr. i forsendelsesomkostninger til Merkur Bank reg. nr. 8401 konto nr. 1107640. Skriv navn og adresse på indbetalingen, så sender vi hæftet hurtigst muligt.


www.socialpolitiskforeningnordjylland.dk  Lokalforeningen i Nordjylland har fået ny hjemmeside. På hjemmesiden er der bl.a. en gæstebog og et forum for dialog, og bestyrelsen i Nordjylland glæder sig til dialogen med medlemmer og andre med interesse for socialpolitikken.

Socialpolitisk Forening har sammen den danske afdeling af det europæiske fattigdomsnetværk EAPN taget en række initiativer i anledning af fattigdomsåret 2010, og vi samler en lang række danske organisationer om en dansk fattigdomserklæring, der skal være med til at skabe et fattigdomsfokus

Socialpolitisk Forening har etableret en ny fattigdomsside www.stopfattigdom.nu, hvor man løbende vil kunne følge med i hvad der er af aktiviteter i gruppen af organisationer.

CASA og Socialpolitisk Forening har udgivet Social Årsrapport 2009, der er en refleksion over den "borgerlige socialpolitik", som er blevet ført siden 2001. Rapporten indeholder artikler om beskæftigelsespolitikkens diskurs og rationale, incitamentspolitikken - ideologi og realiteter, konsekvenser af de lave ydelser, fattigdomsdiskursen, samt konsekvenser af kommunalreformen på det specialiserede socialområde.

Pris: kr. 125,-  Bestil her: forlag@socialpolitisk-forening.dk

 

imageSocialpolitisk Forlag har i 2009 udgivet to nye bøger, Rundt om Rune af Vibeke Henningsen og Hjertet på rette sted – Socialt arbejde på tværs af kulturelle barrierer af Ahmet Demir og Hanne Merete Pedersen. Desuden har forlaget udgivet en nyredigeret 18. udgave af Anette Laigaard og Jo Leuenbachs bog Hvad med Børnene? Se Bogkatalog



Printvenlig side Til top